Hjemmelavet kryddersalt med rødgranskud

Hjemmelavet kryddersalt med friske rødgranskud, rosmarin og citrontimian

Jeg elsker mad, der smager af noget. Derfor laver jeg gerne selv små ting som denne kryddersalt – den gør en helt almindelig middag lidt bedre.

Måske kan I huske, at jeg for noget tid siden lavede en Rødgransnaps , i den forbindelse kom jeg i tanke om hvad de små grønne skud ellers kan bruges til. Granskud kan nemlig også bruges til kryddersalt, som smager vidunderligt.

Hjemmelavet kryddersalt med friske rødgranskud og krydderurter

Jeg bruger salten på kylling, lam og grøntsager, især når der skal grilles.

Rødgranskud, rosmarin og citrontimian giver en frisk og aromatisk smag, som passer godt til det meste.

Når salten først står klar i glasset, slipper jeg for at finde krydderurter frem, skylle og hakke dem hver gang.

Den holder sig fint i et tæt glas i et par måneder, så du kan lave en portion og bruge den løbende.

Opskrift:

  • 1 dl. Maldon salt
  • 1 dl friske rødgranskud
  • 4 kviste frisk rosmarin
  • 4 kviste frisk citrontimian

Sådan gør du:

  • Blend salt, rødgranskud og krydderurter sammen.
  • Fordel blandingen på en bageplade med bagepapir, og lad den tørre til næste dag – eller tør den i ovnen ved 50 grader.
  • Rør rundt undervejs, til salten er helt tør.

Du kan sagtens justere blandingen med de krydderurter, du bedst kan lide.

 Du kan også følge med på YouTubekanal, Instagram, eller på Facebook  hvor jeg deler mere fra haven, køkkenet og alt det, der følger med årstiden.

Skriv et svar